Arkiver
Kategorier
- Aktiemarkedet (1)
- Ambrose Evans-Pritchard (1)
- BNP (1)
- Bruxelles (1)
- Børser (1)
- Contract for Difference (1)
- Dommedagsprofeti (1)
- ECB (1)
- Erhvervslån (1)
- EU (2)
- euro (1)
- euroen (5)
- Europa (1)
- eurozonen (1)
- Fastkurspolitik (1)
- Finanssektoren (1)
- Frihandel (1)
- G20 (1)
- Gordon Brown (1)
- Gæld (1)
- Hedgefonde (1)
- Helle Thorning (1)
- Ikke kategoriseret (2)
- Island (1)
- Kaos (1)
- Krise (4)
- Lars Løkke Rasmussen (1)
- liberal alliance (1)
- Liberale (1)
- Livet (1)
- McCain (1)
- Mette Frederiksen (1)
- Nemmere (1)
- Nouriel Roubini (1)
- Ny Alliance (1)
- Obama (2)
- OECD (1)
- olieprisen (1)
- Politik (1)
- Præsident (1)
- renter (1)
- Samfundsmodel (1)
- Skadelig (1)
- Skat (2)
- Socialdemokraterne (1)
- Subprime (1)
- Tobin-skatten (1)
- Underskud (1)
- USA (2)
- Valg (1)
- Valuta (1)
- Velfærd (1)
- Verdenshandel (1)
- Vækst (1)
- økonomi (2)
- Økonomien (1)
En dyster forudsigelse af udfaldet på G-20 mødet senere på ugen?
Nej, det er faktisk en beskrivelse af den historiske London Economic Conference i 1933 – midt under den store depression.
Men lighedstegnene er påfaldende.
Forventningerne er også denne gang meget store. Soros har kaldt G-20 landenes møde den 2. april for »verdens sidste chance for at undgå en depression«, men også udtrykt skepsis over for de meget forskellige modeller, de vigtigste lande har til krisens løsning.
Hvor Barack Obama hidtil har valgt den nemme løsning – nemlig at bruge penge som en fuld sømand – så er især Tyskland og flere andre eurozonelande langt mere tilbageholdende i deres stimuluspakker, ikke mindst grundet den indgroede angst for fremtidig inflation.
Gordon Brown ville egentlig gerne følge Obamas eksempel og bruge flere statsmidler, da det jo er så populært hos vælgerne, men han har fået et vink med en vognstang fra sin nationalbankdirektør om, at hans land simpelthen ikke har pengene.
Både USA og Storbritannien står til underskud på statsfinanserne på 10-12 pct af BNP, og det turde være åbenlyst, at dette er ligeså uansvarligt som de forhold, der udløste krisen.
På den anden side er Europa stærk tilhænger af mere regulering af både skyldige og uskyldige i krisen. Det er den traditionelle europæiske drøm om mere magt til staten, der driver et unuanceret og populistisk angreb på allehånde finansaktører.
Som Financial Times så rammende beskrev det – når der bryder et slagsmål ud på et værtshus, så benytter man lejligheden til at give også dem, man bare aldrig har kunnet fordrage, et par på kassen, uanset om de egentlig var uden skyld i slagsmålet.
Problemerne tårner sig op, og udover uenigheden om omfanget af den statslige stimulus, så er der også manglende klarhed over, hvad der er de vigtigste opgaver netop nu. Er det at fjerne de dårlige aktiver fra bankernes balancer? Er det at stabilisere boligmarkedet? Er det at sikre mod et kommende kollaps i Østeuropa og Rusland, der vil forværre situationen meget markant for især den europæiske banksektor?
Alt sammen, vil politikerne mene.
Men det er i høj grad også at erkende at alle problemerne er symptomer på den samme underliggende malaise og få den helbredt. Nemlig det forhold, at alt er mere korreleret end forventet (populært sagt brænder alle husene samtidig, hvilket ville være en udfordring for ethvert forsikringsselskab) og at der har udviklet sig en systematisk modvilje mod at dæmpe festen, mens den er i gang.
Og når den så endeligt slutter, er der en lige så stor modvilje mod at lade markedet gå sin gang og lade de mest eksponerede og mest uansvarlige betale prisen.
Det er problemet, og det er kendt som moral hazard. Før der bringes mere konsekvens ind i systemet – for finansinstitutioner, men også kunder, vælgere, politikere og stater – skal vi ikke vente os bedring, uanset hvor store regninger, vi efterlader i børneværelset, eller hvor mange initiativer vi overregulerer og kvæler.
Det er en høj pris at betale for den oprydning, men før vi gør det, kommer vi ikke videre. Og det kan G-20 ikke ændre på.
31. marts 2009 kl. 10:20
Touché!
31. marts 2009 kl. 11:25
@Lars Seier
Nu var/er du jo tilhænger af alle de forhold, der medførte krisen. Forventer du at vi nu vil overveje, om det du siger nu er fornuftigt eller ej?
Jeg vil mene du har udspillet din rolle som et seriøs debattør, indtil du kommer med en indrømmelse af dine og dine trosfællers fejltagelser.
31. marts 2009 kl. 12:01
Udokumenteret og poppet!
LSC driver et online kasino hvor kun 5-8% af kunderne er højlikviditetskunder. Resten er normale mennesker med ingen rigtig forståelse for handel og hvor Saxo’s eneste interesse er at få folk ind, brænde pengene af, for derefter at rekruttere nye uvidende brugere.
Dette var også konceptet tilbage i sidegadevekseler og Midas tiden hvor de var kendt for at have nogle alternative forretningsmetoder e.g. blev Kim F. slagtet på TV2 og lignede til sidst en skoleknægt der havde fået en over nallerne.
Deres uærlige metoder gjorde sig også gældende helt op til massefyrringeren, hvor de solgte sig selv overfor danske kunder med, at der var gratis handler på platformen (max 50) til trods for at lederne de på daværende tidspunkt godt vidste at det ville ændre sig en mdr. efter.
Men der er jo ikke første gang LSC siger noget der er helt væk!
Knap to mdr efter Saxo massefyrringerne skrev han i sin blog, at virksomheder i danmark skulle slappe af og begynde at ansætte folk for at sætte gang i økonomien. Hmmm har du ikke lige selv fyret 400?!
31. marts 2009 kl. 13:44
Uanset hvad konsekvensen er for den ene eller anden gældsrytter, så er jeg 100% enig i, at “løsningen” med at lade inflationen stjæle opsparingen fra alle der har levet mådeholdent, for at redde røven på resten, er fuldstændig uacceptabel.
Inflation er et udtryk for rendyrket tyveri, og kan aldrig forsvares. Alle bør naturligvis være omfattet af den private ejendomsret, også folk med penge i banken - Det er mig fuldstændig uforståeligt, at nogen kan sætte spørgsmålstegn ved det.
Allerede nu har småsparerne jo været udsat for massive tyverier via en prisinflation, der har været helt ude af kontrol i de sidste 5 år. Det må og skal høre op nu. Slut med ufinansierede hjælpepakker.
31. marts 2009 kl. 14:29
Dem der lider gældsdøden, lad dem dø i fred.
De har selv påført sig lidelsen - det skal vi andre ikke bøde (bløde) for.
31. marts 2009 kl. 15:42
Nå - Lars Seier du benyttede dig ikke af mit velmente råd til at forblive ovre i USA.
———————-
“Som Financial Times så rammende beskrev det – når der bryder et slagsmål ud på et værtshus, så benytter man lejligheden til at give også dem, man bare aldrig har kunnet fordrage, et par på kassen, uanset om de egentlig var uden skyld i slagsmålet.”
Naturligvis! For det første ved vi ikke præcis hvem de skyldige var, bortset fra dem som startede hele balladen nemlig Chicago-skolen, mest prominent med Milton Friedman. De øvrige har blot dukket sig men havde som minimum det ansvar at viden forpligter.
—————————
“der har udviklet sig en systematisk modvilje mod at dæmpe festen, mens den er i gang.”
Hvis du har været fortaler for ovenstående er det helt nyt for mig.
—————-
“eller hvor mange initiativer vi overregulerer og kvæler.”
Forhåbentlig kvæler vi alle i opløbet. Det er i hvert fald den gode intension.
———————
“På den anden side er Europa stærk tilhænger af mere regulering af både skyldige og uskyldige i krisen. Det er den traditionelle europæiske drøm om mere magt til staten, der driver et unuanceret og populistisk angreb på allehånde finansaktører.”
Ikke just. - Som bekendt har de værste medløbere i det ny-liberale dødsræs været socialdemokratiske statsministre i 90-erne. Bill Clinton, Poul Nyrup Rasmussen, Wim Kock, Franz Vranitsky, Gerhard Schroder og Tony Blair.
31. marts 2009 kl. 18:15
Det inflations mareridt vi lever i, gør det desværre meget vanskeligt at respektere hverken det politiske arbejde, eller systemet i det hele taget.
Jeg har uendeligt svært ved at se, at respekten og tilliden til systemet, skal kunne genetableres ved at trykke falske penge ad libitum.
31. marts 2009 kl. 18:16
Det er en illution at tro man kan lade de dårlige dø, og at tro at de sunde står tilbage, uden at blodet fra de slagtede er sprøjtet over det hele.
Vi kan vælge HVORDAN vi vil redde de usunde. Enten via at lade inflationen devaluere deres gæld - eller give dem støttepakker og “bistandshjælp”. Vi slipper ikke.
Det er en gældsvirus som har inficeret så mange mennesker, at de konservative må til lommerne og betale før de ødsle.
Jeg kan godt leve med at betale for en stor volumen a mennesker som har forbrugt for meget (men små beløb hver). Det eneste som virkelig irriterer mig, er de virksomheder/mennesker som har taget “klik-fee” på det uansvarlige højhastigheds pengeflow.
D.v.s. banker og deres ansatte (dealere, “rådgivere” m.fl.) som har høstet kassen på udstedelsen af, og handel med dårlige lån.
31. marts 2009 kl. 18:26
“B P 31. marts 2009 kl. 18:15
Det inflations mareridt vi lever i”
Det kommer senere.
Nu først kommer de-flationen. Spanien var i går det første land som fik den tvivlsomme ære.
31. marts 2009 kl. 18:28
@Allan Skovmand
Øh - Når så luksus villaen reddes, er det så meningen, at eksempelvis lejere, der med deres surt opsparede midler betaler gildet, frit kan benytte villaen når de lyster, eller kan de forvente at overskuddet ved et salg engang ude i fremtiden, sendes direkte tilbage til de som har betalt???
Kan du selv høre det?
Selvfølgelig er det ikke noget alternativ - Hvad der derimod kunne være et alternativ, er at disse gældsryttere lever på en sten resten af deres liv. og modregnes ethvert rednings tilskud med renters rente.
Utroligt at nogen i ramme alvor kan mene, at tyveri er ok, for at redde røven på uansvarlige gældsnisser???
31. marts 2009 kl. 18:33
@Claus Sønderkøge
Hyperinflationen kommer senere, og ja en kort periode med deflation.
Men prisinflationen de seneste 4-5 år har stadig været enorm. Problemet er at boligpriserne ikke indregnes “korrekt”.
31. marts 2009 kl. 20:13
Når LSC skriver i sit korte “CV” …dengang 43-årige Lars Seier Christensen grundlagde sammen med Kim Fournais Saxo Bank i 1992…
Det er gangke enkelt forkert. Det hed midas før og havde ikke status som bank.
Først i 2001 fik de bankstatus og lavede deres navn om til Saxo “Bank”
1. april 2009 kl. 06:32
Det som jeg hæfter mig ved i nuværende situation, er primært politikernes håndtering af krisen(en krise de selvfølgelig i høj grad selv har været med til at skabe).
Hvis vi ser på hvad der allerede er foregået, så har vi jo set eliten, der igennem lang tid har optaget store lån og opkøbt jord og fast ejendom etc. I sig selv ikke et problem, men efterfølgende sørger man så for, at skabe voldsom inflation, så gælden forsvinder som dug for solen.
Er det virkelig kun mig, der mener det er helt galt?
Jeg synes det ligner regulær svindel og bedrageri på højeste plan.
Hvorfor gør pøbelen så ikke bare det samme kunne man spørge. Jo men det kan de jo ikke. Først og fremmest er de ikke i en position hvor de kan trykke på inflations knappen, det er forbeholdt eliten. Dernæst når knappen så er blevet aktiveret, ja så er bankernes udlånskasse jo smækket fuldstændig i.
Pøbelen står til gengæld med det problem, at hvis de har lidt på kistebunden, ja så bliver det også konfiskeret.
Umiddelbart synes det jo helt ude i hegnet, at noget sådant kan foregå i “smørhullet” Danmark, og man mødes da også kun med skepsis og vrede udfald, hvis man river en Dansker ud af X-Factor’s trygge favntag, og forsøger at formidle dette budskab.
Jeg mener dog, at ovenstående præcist beskriver sandheden, men jeg hører meget gerne fra andre, der har gjort sig tanker om vort system. Det er sgu en vigtig debat det her.
1. april 2009 kl. 10:58
@ BP
Du tager mig til indtægt for en holdning jeg ikke har. Jeg er dog så hård i filten, at jeg ikke har lyst til at belønne en flok halvdøde nisser som spiller “safe play” hele livet. De har valgt en hylde hvor det er trygt - men farveløst.
Når disse mennesker i en tid får lov at male lidt med farverne - uden at tage den risiko som behørigt hører med - så mener jeg godt at de solidarisk kan bidrage til betaling af regningen - bagefter.
Du opnår jo absolut ingenting ved at sidde med din hævngerrighed og straffe folk for deres “første forsøg” resten af livet! Straf er fint - hævn er hjernedødt.
Hører du til den bagstræberiske skare som stadig dømmer Lars Seier og Kim Fournais for deres “kulørte ophav” i de glade sidegadevekselerer-tider? Eller kan du abstrahere - og se på de resultater som de har skabt?
Nogen gange tror jeg at “Niels Normaldansker” glemmer hvorfra velstanden kommer:
Det kommer ved at nogle få tager chancer, og belønnes. Mange tager chancer og fejler - og resten sidder bag på vognen, uden at nogen ved hvad f… de egentlig foretager sig…
1. april 2009 kl. 11:01
BP
Svindel og bedrageri er der masser af og der bliver ikke mindre af det,men det er ikke på grund af svindel og bedrageri at sitiuationen er og bliver voldsom,det kaldes frie markedskræfter,liberalisme,overdreven grådighed og redningen er for de flestes vedkommende aldrig dem der er værst involveret dertil er tabene for store,det er og bliver altid ganske almindelige borgere for dem er der flest af,igår så jeg i DR2 at der er obligationer i verden i så stort antal at det svarede til 7xBNP på verdensplan,hvad nu hvis de ikke er det papir værd de er skrevet på eller det halve eller? det er sørme uhyggeligt du.og hvis ikke finansmarkederne bliver reguleret så vil der bare blive endnu flere obligationer til at dække endnu mere varm luft og seddelpressen køre for fulde drøn på grund af for stor gæld i forhold til den reelle værdi samfundet er istand til at skabe og da regeringerne har svært ved at fastholde magten ved for stor arbejdsløshed så må de hellere rede alle dem der egentlig burde være gået nedeom og hjem, på den måde reddes liberalismen, de frie markedskræfter og overdreven grådighed kan fortsætte indtil næste gang,og næste gang og næste gang.
Ps. ifølge udsendelsen så var inflation det værste der kan ske for obligationer,de mister
deres værdi og færre og færre vil købe dem så mon ikke man vil gøre en hel del for at holde den nede det håber jeg da.
Bare mit lille input.vh
1. april 2009 kl. 11:06
B.P Du er ikke alene ;-)) Vi er mange der føler som du.
@Allan Skovmand ;-) jeg har læst rigtig mange af dine “indspark” og til dato, har jeg overvejende været af samme opfattelse, men lige som B.P. er jeg “rystet” over din holdning som du har beskrevet højere oppe, på listen her. Står du inde for det, eller er det i ren fustration over hvordan vi ellers skal komme ud af/over/igennem denne økonomiske røvtur på første klasse ?
Allan - ærlig talt - jeg var i økonomisk uvejr i 86-90. Jeg var ung, læs: kartoffelkur og alt det lort.
Jeg lærte af det - og jeg er ikke i nogen form for økonomisk krise - men ønsker heller ikke at komme det, pga. andre. De må selv træde i karakter, og rydde op efter sig, og ikke “tørre” opgaven af på os andre. Om det så koster at de må stille bilen, klods båden op, gå fra huset, etc etc.
Det dummeste der sker lige nu, ikke bare i Danmark, men i hele verdenen, det er at man prøver at redde stumperne med alle mulige stimulans pakker. Usa & England trykker lånte penge i døgndrift = altså smider man gode penge, efter dårlige penge. Derved bliver alle penge dårlige, regningen bliver gastronomisk og krisen er ikke blevet løst ved det…….
Nogen kommer jo til at bløde, og ret voldsomt endda ! men Allan………. hvorfor mener du, at vi alle skal bløde ?
1. april 2009 kl. 12:30
@Allan Skovmand
Problemet er jo slet ikke, at at nogen løber en risiko og måske bliver rige hvis de skaber en værdi.
Men det vi har været vidne til, har jo netop ikke skabt nogen nye værdier, men bygger primært på bedrag og varm luft.
Hvori ligger forresten det risikomoment du nævner, når resultatet er, at enhver der har fejlet “bailes out” for skatteydernes regning?
For nu at blive i det Amerikanske univers, så er jeg faktisk ikke afvisende overfor dit argument om, at det ikke bør afføde livslang straf at fejle. Det er faktisk the American way. Men også i USA har man jo valgt at redde røven på en finanssektor, der retteligt selv burde tage tabene for deres uansvarlige kreditgivning.
Men konceptet er fint med mig - Send regningen til de ansvarlige(bankerne), men lad være med at kollektivisere straffen, ved at sende regningen videre til en masse uskyldige mennesker.
Og dem du inviterer med til regningen, er altså ikke nødvendigvis folk der har kørt på frihjul, men derimod mennesker der også har gået på arbejde hver dag, og ved hårdt arbejde har forsøgt at spare lidt op netop til tider som disse. Hertil kommer så den næste generation, som jo også er inviteret med, på trods af at de ikke engang har stemmeret endnu.
1. april 2009 kl. 13:27
Tja ! Som @REA LIST, beskriver det, kan det også formuleres………..
1. april 2009 kl. 13:57
@Allan Skovmand. Læs lige “mist jobbet og få din bil betalt”………………….
Nu mangler vi bare at de danske banker og kreditforeninger siger : Kom og lån hos os, mister I jobbet, betaler vi jeres lån.
Og så sender de regningen videre til skatteyderne, i form af div. hjælpepakker…..
Jeg finder det stærkt forunderligt, det som foregår rundt omkring lige nu, men som altid -
bliver næste uge, endnu mere spændende……..
1. april 2009 kl. 18:09
G-20 styrer verden mod global økonomisk afkobling
Implementeringen af Storbritannien og USAs politikker har hidtil destabiliseret og stresset den globale økonomi, og medført en offentlig gældsætning af hidtil usete dimensioner. Man forstår at det er denne vej Storbritannien vil udvirke at verden skal trækkes ved det kommende G-20 topmøde.
I udpegningen af de mål som Storbritannien vil arbejde for at styrke under G-20 formandskabet peges på at inflationsbekæmpelsen får høj prioritet, ligesom at staternes national- og centralbanker har politisk støtte til at foretage de fornødne pengepolitiske og monetære indgreb som måtte blive nødvendige. Man bør rejse spørgsmålet om det markerer at Storbritannien ser afståelse fra inflatoriske politikker som en vej frem for G-20 landene. I så fald er der basis for alvorlig nervøsitet.
Udmeldingen om at IMFs desuden ressourcer skal øges og skal bruges til at understøtte uansvarlig kreditadfærd rundt om i verden frembyder heller ikke en gunstig fremtidsudsigt for den globale økonomi. Foruroligende læsning …
Støtte til klimavenlighed, stimulering af efterspørgslen, færdiggørelse af DOHA forhandlinger, udviklingshjælp er alt sammen politiker af især lokal vestlig interesse, men får svært ved at vinde klangbund i en global verden hvor den økonomiske virkelighed er ved at skifte. I en verden hvor computere, biler, elektronik, vindmøller, tøj og sko, duppeditter og dingenoter, værktøj alt sammen i stadigt højere grad bliver produceret i Asien er DOHA aftalerne allerede umoderne inden de vedtages …
Det snigende kollaps i de atlantiske økonomier vil komme til udløse et skælv under den globale økonomi, som vil få likviditeten til at trække sig tilbage som en tsunami.
Verden leder i dette øjeblik efter sikre havne: Hvor kan jeg sætte mine penge? Hvad kan jeg investere i? Hvilken valuta er det bedst at holde sig kontant i? Aktier… Hvilke virksomheder vil stå tilbage når stormen lægger sig? Obligationer: Hvilke(t) land(e) går ikke statsbankerot? Guld, sølv, og diamanter? …
Nyheder: Obama - gør dit eller dat…. Merkel, gør det modsatte …. FED p u m p e r penge ud .. Kineserne vil skrotte dollaren … Euroen ligger klippestabilt i (ned)svinget - det er (ikke så) godt endda?. Statsministeren i Danmark søger (ikke?) nye udfordringer. Hvem skal man tro? Hvad skal man tro?
Ældre herrer sidder i Europas centralbanker og tæller på knapper: Skal man trykke på renteknappen, pengeknappen - eller lade pengeknapheden udbrede sig i de europæiske økonomier - efter alt at dømme har Trichet og Bernstein nu også sat retningen mod nulrentekurs …
Den finansielle krise har med udviklingen af store mængder papirer til illikvide aktiver betydet at kapitaliseringen af disse aktiver er blevet umuliggjort - når USAs finansminister Timothy F. Geithner - tidligere Direktør for The Federal Reserve Bank of New York - opkøber disse og lægger dem i en statslig fond, bliver pengemarkedet i USA ikke mere likvidt. Men isoleringen af de giftige derivater og CDOer vil koncentrere finansiel død og ødelæggelse, og sætte koldbrand i den amerikanske gældsfod.
Det er et åbent spørgsmål, om USA og England i dag står på randen af en økonomisk kollaps. Dollarøkonomien står og falder nemlig med, at verden vedvarende ønsker at købe for 68+ billioner dollar T-bonds om ugen … Det vil verden måske gerne, men på et forudsigeligt sigt, er det en utopi at forestille sig at der vil være tilstrækkelig likviditet til rådighed i verden, til at lade markedsøkonomien opkøbe sig selv, pengene skal desuden også komme et sted fra ….
De mange statslige subsidieringer af de finansielle sektorer er fundamentalt set også et uvæsen, som vil forstærke skrøbeligheden og forhale den tid der går før de nødvendige produktivitetsforandringer kan tage sin begyndelse i den finansielle verden. Der er heller ikke langt fra bankpakker til vækstpakker og videre til stimuluspakker - det er skruen uden ende. Staterne forvrider hermed konkurrencevilkårene og driver subsidieringen i vejret.
En ting der forstærker denne krise er USA med at den største pengestrøm er brudt i sønder, og den kraft som tidligere udsprang fra verdens finanscentrum er løbet tør for strøm. USA evner ikke længere at levere startstrømmen til at genstarte den økonomiske vækstmotor.
USA, Japan og England reallokerer likvider med rund hånd for at booste forbruget, sætter renten historisk lavt, og selv Sweitz har nu sat renten ned, og der er nærmest kummefrysertemperatur i alpebankhvælvingerne …
Det er udvekslingsmekanismerne i markedsøkonomien, der er sprunget i rust - og kun transaktioner kan sætte væksten igang igen.
Væksten skabes når det vi gør omsættes til værdi i en økonomisk transaktion, og det er netop kernen i den økonomiske krise som verden har bevæget sig ud i. Udvekslingsmekanismen har fejlet. Produktionen fører ikke mere til vækst, og de mange stimuluspakker som verdens nationer pumper ud i økonomierne udhuler selve det fremtidige handelsgrundlag.
Når regeringerne forsøger at genstarte væksten ved at sætte store summer i omløb - lånte eller ikke lånte - er det ikke blot samfundenes sparegrise, der løber tomme - o p s p a r i n g e n går i skår. Når man på dén måde forsøger at genskabe økonomisk vækst fremgang ved at handle modcyklisk, og opsparingsbufferen benyttes som murbrækker, bliver det på bekostning af vækstpotentialet (de fremtidige investeringer). Fordi værdien af opsparingerne udhules og betalingsevnerne svinder på sigt i takt med at de (inaktive) M3 penge tvinges ud på et marked, som i sidste ende ikke ønsker at modtage dem …
Konjunkturcyklerne i den korte horisont afspejler aktiviteterne omkring produktionen og på den mellemlange - inflationen og værdiskabelsen - eller manglen på samme …
Likviditetsflowet kan kun forøges igennem transaktioner og værditilvækst skabt gennem overskud og produktion.
(Læs: kapitalallokering via centralbanker kan ikke erstatte frihandel og global handel. De mange likviditetsinjektioner og de jure nationaliseringer af kreditanstalter og finansinstitutter - trækker ressourcer ud af markedsøkonomien og subsidieringerne virker som en møllesten om halsen på handlen. Redningsaktionerne virker med modsat fortegn: De hjælper ikke, men forstærker derimod problemet.)
1. april 2009 kl. 20:14
@Eyvind Lyberth Nielsen
Det kan vist koges ned til, at hyperinflation heller ikke virker denne gang, men blot udløser endnu en katastrofe.
2. april 2009 kl. 08:16
@Eyvind ;-)) Tak for en lang men fin beskrivelse, af det vi fornemmer i forvejen,
nemlig at de som har fået tildelt magten, ikke har det mindste begreb om, hvad de foretager sig - imorgen bliver alting lidt sjovere, end idag ;-))
2. april 2009 kl. 11:34
Eyvind
Særdeles interessant læsning,men også uhyggeligt for som jeg forstår det du er inde på, så kan vi kun klare problemerne kortsigtet ved at forgælde os endnu mere på verdensplan eller, at det der ikke kan bære må gå til grunde her og nu uanset hvem det er eller hvad det er,for at kunne skabe ny vækst på længere sigt.er det korrekt?
vh
30. april 2009 kl. 08:14
test