Arkiver
Kategorier
- Aktiemarkedet (1)
- Ambrose Evans-Pritchard (1)
- BNP (1)
- Bruxelles (1)
- Børser (1)
- Contract for Difference (1)
- Dommedagsprofeti (1)
- ECB (1)
- Erhvervslån (1)
- EU (2)
- euro (1)
- euroen (5)
- Europa (1)
- eurozonen (1)
- Fastkurspolitik (1)
- Finanssektoren (1)
- Frihandel (1)
- G20 (1)
- Gordon Brown (1)
- Gæld (1)
- Hedgefonde (1)
- Helle Thorning (1)
- Ikke kategoriseret (2)
- Island (1)
- Kaos (1)
- Krise (4)
- Lars Løkke Rasmussen (1)
- liberal alliance (1)
- Liberale (1)
- Livet (1)
- McCain (1)
- Mette Frederiksen (1)
- Nemmere (1)
- Nouriel Roubini (1)
- Ny Alliance (1)
- Obama (2)
- OECD (1)
- olieprisen (1)
- Politik (1)
- Præsident (1)
- renter (1)
- Samfundsmodel (1)
- Skadelig (1)
- Skat (2)
- Socialdemokraterne (1)
- Subprime (1)
- Tobin-skatten (1)
- Underskud (1)
- USA (2)
- Valg (1)
- Valuta (1)
- Velfærd (1)
- Verdenshandel (1)
- Vækst (1)
- økonomi (2)
- Økonomien (1)
Det er i hvert fald blevet nemmere at rådgive om verdensmarkederne efter, at den finansielle og økonomiske krise accelererede.
Det er vel ikke nogen overraskelse for de fleste, at bliver man spurgt om udviklingen for aktier i London, Frankfurt eller København, så er svaret, at det afgør udviklingen på de amerikanske børser. Både dag-til-dag og på den længere bane.
Hvis man i Dubai bliver spurgt om, hvad der sker med olieprisen i det kommende år, er svaret det samme – hold øje med S&P500 eller Dow Jones indekset.
Når en bekymret østeuropæer spørger til udviklingen i zloty, florint eller koruna, så afgøres også det af det amerikanske marked.
Overvejer du at investere i Kina eller Indien – ja, så vil du opnå nogenlunde samme effekt ved en moderat gearet investering i amerikanske aktier, for udsvingene er blot lidt større i emerging markets, men retningen er den samme. Hvis du vil kende dollarens retning, så er det nedad på den lange bane, men med kraftige modreaktioner, når aktierne svækkes – så genvinder dollaren kortvarigt sin styrke.
Det er naturligvis lidt simplificeret, men man må konstatere, at krisen har skabt en usædvanlig grad af korrelation i de forskellige markeder, selv om der naturligvis – især under de kortvarige opsving – er en vis grad af kvalitetsdifferentiering mellem de enkelte aktiver i samme gruppe.
Markedsdeltagerne svinger mellem risikovillighed og risikoaversion.
Lige nu har vi set en tre måneders periode med forøget risikovillighed og stigninger i aktier, råvarer og eksotiske valutaer som resultat, samt svækkelse af guld, dollar og schweitzerfranc, de klassiske »safe havens«.
Hvis og når pendulet svinger den anden vej, vil alle disse markeder bevæge sig modsat. Man kan sige, at investering efterhånden er blevet en enkelt stor handel – baseret på niveauet af risikovillighed til enhver given tid.
Så jo, livet er blevet nemmere – hold blot fokus på S&P500 og du har 80 pct af svarene.
Men der er lige et problem – så nemmere er det dog heller ikke. For kernespørgsmålet, der ligger under det hele, er naturligvis – skal de amerikanske aktier op eller ned?
Vi har set et usædvanligt skarpt rally siden bunden i marts – faktisk uden sidestykke siden 1931.
Desværre er netop det årstal et skidt varsel, for dengang var stigningerne kortvarige og markedet faldt efterfølgende skarpt frem til det endelige lavpunkt i august 1932.
Nu kan man altid finde historiske paralleller, og det er ikke sikkert at vi ser en gentagelse af ligeså dramatisk karakter. Men den voldsomme stigning siden marts virker ikke holdbar på mig. Jeg tror ikke, vi kommer udenom et væsentlig tilbagefald i andet halvår, og dybden af dette nye fald vil give meget vigtige signaler om, hvor længe krisen endnu vil vare.
Sandsynligheden taler dog for at vi ser aktiemarkedernes definitive bund indenfor de næste 12-18 måneder. Hvis vi er heldige, slipper vi måske med stabilisering omkring marts-niveauet, altså S&P500 lige under 700 og C20 omkring 220.
Skulle jeg have ret i, at det nuværende rally er ved at løbe ud i sandet, er det ikke specielt opmuntrende. Men til gengæld, kære læser, kan du så trøste dig med, at du har en ret sikker viden om hvad der vil ske med råvarer, emerging markets og valutaerne – for den ovenfor beskrevne korrelation bliver typisk endnu stærkere, når aktierne er på vej ned.
9. juli 2009 kl. 10:03
Du har tilsyneladende ikke fulgt med på Nouriel Roubini’s blog. Anden kvartals malplacerede eufori — (misplaced euphoria from the second quarter), som Nouriel Roubini kalder det, er nu definitivt ovre. Det var blot et lille blip.
Roubini var sammen med den æreværdige Jakob Brøchner-Madsen en af de kun ganske få, som præcis forudså finanskrisen.
9. juli 2009 kl. 10:10
Læs artiklen om Nouriel Roubini på Dansk Wikipedia
10. juli 2009 kl. 10:36
[…] Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen skriver i et blog-indlæg på Berlingske Business også om emnet, hvor “krisen har skabt en usædvanlig grad af korrelation i de forskellige markeder”, som betyder at det er blevet “nemmere” at rådgive om verdensmarkederne - ud fra aktiernes udsving (se blog-indlægget her). […]