Arkiver
Kategorier
- Aktiemarkedet (1)
- Ambrose Evans-Pritchard (1)
- BNP (1)
- Bruxelles (1)
- Børser (1)
- Contract for Difference (1)
- Dommedagsprofeti (1)
- ECB (1)
- Erhvervslån (1)
- EU (2)
- euro (1)
- euroen (5)
- Europa (1)
- eurozonen (1)
- Fastkurspolitik (1)
- Finanssektoren (1)
- Frihandel (1)
- G20 (1)
- Gordon Brown (1)
- Gæld (1)
- Hedgefonde (1)
- Helle Thorning (1)
- Ikke kategoriseret (2)
- Island (1)
- Kaos (1)
- Krise (4)
- Lars Løkke Rasmussen (1)
- liberal alliance (1)
- Liberale (1)
- Livet (1)
- McCain (1)
- Mette Frederiksen (1)
- Nemmere (1)
- Nouriel Roubini (1)
- Ny Alliance (1)
- Obama (2)
- OECD (1)
- olieprisen (1)
- Politik (1)
- Præsident (1)
- renter (1)
- Samfundsmodel (1)
- Skadelig (1)
- Skat (2)
- Socialdemokraterne (1)
- Subprime (1)
- Tobin-skatten (1)
- Underskud (1)
- USA (2)
- Valg (1)
- Valuta (1)
- Velfærd (1)
- Verdenshandel (1)
- Vækst (1)
- økonomi (2)
- Økonomien (1)
Hvert et aktiemarkedsboom og enhver nedtur har sine helte. Folk, der har ramt rigtigt med deres forudsigelser og opnår stjernestatus. Nogle overlever kortere tid end andre, hvis de rammer det næste konjunkturskift forkert, men at sole sig i en glorie, mens man har ret, kan føre til anerkendelse udover det sædvanlige.
At forudsige markedets bevægelser er svært, og efter et par årtier i branchen er jeg blevet ret forbeholden over for bombastiske forudsigelser – men netop fordi det er så svært, under jeg gerne folk deres plads i solen, når de virkelig rammer midten af skiven.
Og det har Nouriel Roubini faktisk gjort i forbindelse med den økonomiske krise – han forudså tidligt den dramatiske og negative udvikling i et omfang, der har givet ham øgenavnet Dr Doom. For atten måneder siden kendte kun få danskere ham, men idag citeres han flittigt på debatsider som den ultimative autoritet på alskens områder.
Hans rådgivningsvirksomhed, RGE Monitor, følges derfor intenst. Her kan man finde vurderinger af mange forskellige landes økonomi, herunder også den danske.
Jeg studsede for nylig over en meget interessant vinkel i en af RGEs analyser, som sætter vores hjemlige debat om euroen og rentesatser i skarpt relief.
Jeg citerer: »Danmarks økonomi blev destabiliseret af landets medlemskab af det europæiske valutasystem (læs: fastkurspolitiken), som tvang det til at importere et renteniveau, der var alt for lavt for landet. Resultatet var et kreditboom, der sendte husstandenes gæld til 260 pct. af disponibel indtægt, det højeste niveau i verden.«
Hallo? Hvad var nu det – har vores politikere ikke fortalt os vedvarende, at hvis blot vi havde været en del af euroen, kunne vi have haft lavere renter og en bedre økonomi? Og nu fortæller tidens absolutte stjerneøkonom os altså, at det er tilknytningen til euroen, der har destabiliseret vores økonomi og skabt den overdrevne gældsætning, vi alle lider under nu?
Måske er verden alligevel mere kompleks, end vores debat herhjemme prøver at fremstille den. Måske er det ikke kun bankernes skyld, at danskerne har lånt for meget, men et for lavt – snarere end, som vi hører det nu, et for højt – renteniveau, der har skabt en væsentlig del af grundlaget for krisen?
Roubinis kommentar understreger det centrale problem, som euroen skaber for sine medlemmer (og lande, der fører euro-fastkurspolitik) – nemlig at med opgivelsen af en selvstændig (eller fritflydende) valuta, opgiver man også to meget vigtige økonomiske styringsinstrumenter, renteniveauet og valutakursen. Det medfører blandt andet, at man ikke via renten kan dæmpe aktiviteten, når tingene går for stærkt, som vi har oplevet det igennem de seneste år.
Jeg håber, at observationer som Roubinis også vil blive taget med i betragtning næste gang, vi skal igennem en runde af henholdvis trusler og tryglen fra politikernes side for at få euroen indført i Danmark.
Der ikke er skygge af beviser for, at Danmark havde stået krisen bedre igennem som medlem af euroen. Tværtimod peger virkeligheden – og Nationalbankens rekordstore reserver af udenlandsk valuta – i retning af, at den danske krone er i storform, og det vil være en kæmpefordel den dag, vi rent faktisk begynder at bruge vores valuta mere aktivt som redskab, end vi gør i dag.
I hvert fald er det overordentligt betryggende at have den ekstra mulighed i en usikker verden, uanset om vi for øjeblikket vælger at bruge den eller ej.
Skriv en kommentar