Jeg har stor respekt for min kollega, bankdirektør Anders Dam, der har mange fornuftige synspunkter om de aktuelle problemer, Danmark står overfor. Så det undrer mig, at Dam søndag valgte at købe spalteplads til at genoptrykke en fire år gammel kronik i alle landets store aviser.
Jyske Bank kan ikke lide aktieoptioner. Fint nok. Det er naturligvis alene deres afgørelse, jeg agter i hvert fald ikke at foreslå, at de skal tvinges til at indføre dem. Men problemet er, at hvis Jyske Bank ikke skal have aktieoptioner, så må heller ingen andre tilsyneladende have lov til det. Og så er det ikke blot Jyske Banks sag længere, men noget ganske andet – en uberettiget indblanding i andre danske virksomheders anliggender.
Så nu, hvor den grænse er overskredet, så lad os da se på argumenterne. Anders Dam mener for det første, at optioner skaber »tilfældig værdi«, fordi andre ting end direktørens egen indsats kan spille ind på aktiekursen.
Jeg synes, Anders Dam sætter sit lys under en skæppe ved at mene, at hans indsats er ligegyldig – jeg mener, han er en dygtig bankdirektør, og at hans resultater for aktionærerne ikke blot kan affærdiges som »tilfældige«. Men jeg afventer nu spændt, om Jyske Banks næste topchef bliver fundet ved lodtrækning mellem alle medarbejderne, da det må være den logiske konklusion.
For det andet, at direktører kan lokkes med løfter om store aktieoptioner af onde kræfter, der vil overtage virksomheden. Her må man vist sige, at hvis direktørerne er til falds for aktieoptioner, kunne de vel ligeså nemt være det for højere fast løn eller en forgyldt firmabil?
For det tredje, at hvis det nu var så ukonkurrencedygtigt med lave lønninger og små incitamenter, så ville Danmark klare sig dårligere end andre lande økonomisk. Men er det ikke nøjagtigt, hvad der er sket de seneste år?
Endelig hævdes det, at danskere ikke forlader landet til fremmede himmelstrøg i stor stil. Det er der nu stadig flere, der gør, men det helt store problem er dog, at manglende konkurrencedygtighed holder udenlandske direktører væk. Det her drejer sig ikke kun om, hvorvidt du smutter til udlandet, Anders Dam. Det drejer sig om, hvorvidt der er nok kvalificerede konkurrenter til din og min post!
Debatten om optioner er helt skæv. En aktieoption er netop den form for incitament, der gør, at direktører har en lang tidshorisont og får dem til at fokusere ikke kun på deres snævre egeninteresse, men på aktionærernes langsigtede forventning om en højere aktiekurs.
Ironisk nok har EU-Kommissionen netop forelagt et lodret modsat forslag om, at aktieløn skal være en del af en bonusaflønning netop ud fra dette ræsonnement.
Hvis man ikke længere kunne inkludere et langsigtet performance element i aflønningen, ville man kun kunne få de bedste ved at tilbyde dem en ekstremt høj fast løn, der ville være decideret farlig for mange virksomheder at binde sig til. Og hvad ville der ske for de mindre virksomheder, eller iværksætterne, der netop gennem generøse aktieoptionsprogrammer kan være med i kampen om de bedste hoveder? Skal de udelukkes fra adgang til stjernerne?
Men helt afgørende – det er og bliver den enkelte virksomheds beslutning, hvordan den aflønner sine medarbejdere – det tilkommer ikke politikere at blande sig i det, og det klæder ikke Jyske Bank at forsøge at legitimere denne indblanding. Anders Dam kan roligt regne med, at han hermed giver ammunition til folk, der ikke vil dansk erhvervsliv det godt.
Skriv en kommentar